Min helt egen historie...

Til oplysning er denne side blevet lavet lidt om. Nu står det nyeste øverst, så man ikke behøver kører helt til bunds for at læse min historie.

Min første fødselsdag...
Ja, så er jeg jo også blevet 1 år. Det var jo en rar dag, hvor jeg fik nogle fine gaver og en lagkage helt selv. MEEN, jeg er nu ikke vild med sådan en kage. Det smager alt for sødt... Puha!
Men vi havde en masse gæster jeg, mog og far. Der var min bedstemor og bedstefar, mormor og morfar, farfar, oldemor Nona, moster og Brian, gammelmoster Alice og Tommy, fars fætter Thomas og Rene med hans kæreste Line.
Derudover er jeg jo startet i dagpleje hos Henriette. Det er rigtig sjovt, og vi hygger os meget. Nu hvor været er ved at være godt kommer vi også ud på legepladsen. Min gæstedagpplejer har indtil nu været Annette - der kan jeg også rigig godt lide at være. Der er vi faktisk ude hele dagen - og jeg er lidt af et udebarn.

Jeg har lige fået en dejlig sandkasse, som jeg bare nyder at sidde i. Jeg kravler jo rundt over alt, og kan jeg gå rundt ved ting gør jeg jo også det. Elsker også at gå rundt med nogle i hænderne. Jeg siger efterhånden mange ord, til stor fornøjelse for min mor og far. Men jeg kan godt nok også godt blive sur hvis de ikke forstår hvad det er jeg mener og vil.

Mit første jule-eventyr...
Så har jeg oplevet min første jul. Det var rigtig hyggeligt, men også en lidt stor omgang for mit lille hoved. Må indrømme at jeg har været meget træt oven på sådan en omgang. Det hele startede d. 22 hvor jeg var ude og kører langt med mor i den nye bil. Vi skulle til Langeskov for at hente oldemor. Jeg sov nu det meste af vejer derover. Hos oldemor fik vi et stykke franskbrød inden vi kørte mod Jylland igen. Her skulle vi have risengrød hos bedstemor og bedstefar. Vi måtte dog tidligt hjem, da jeg blev træt, og mor synes det er bedst at sove i egen seng. Dagen efter skulle jeg med til juleafslutning på fars arbejde. Sikke alle de damer - de synes jeg er såååå sød! Herefter tog vi hjem, og gjorde klar til julefesten. Sikke meget der skal forberedes til en sådan dag. Det var dog mor der lavede det meste, for far havde en aftale med autoforhandleren og bedstefar. Mor rendte ud og ind mange gange - det var noget med nogle ænder der skulle grilles. Imens rendte hun rundt indenfor og ordnede en masse. Jeg sad bare pænt på gulvet og legede med mig selv. Er jeg nemlig blevet ret god til.

Så kom dagen endelig. Den som hele familien har snakket så meget om. den startede med at jeg fik den sidste pakke på kalenderen. Senere kom mormor, morfar, moster, farfar, bedstemor, bedstefar og oldemor - sikke alle de mennesker. Og alle kunne jeg genkende og sidder og snører. Det lykkedes åbenbart ret godt for lidt senere efter vi havde gået rundt om det fantastisk flotte juletræ med alt pynten på, så kom julemanden og besøgte mig. Han havde en stor sæk med gaver til mig - og alle gæsterne havde også lagt en masse under træet til mig og hinanden. Omkring kl 20 blev jeg bare frygtelig træt. Så mor lagde sig ind i sengen til mig indtil jeg var i drømmeland. Dagen efter skulle vi have gæster igen. Det var familien på bedstemors side. Og dem kender jeg jo også alle sammen - det var rigtig hyggelig - men jeg blev nu noget træt.

Puha - så mangler vi bare nytåret som mor siger. Men det bliver vidst stille og roligt - for de gamle er vidst også noget trætte oven på julen. Har hørt far snakke med Jesper i telefonen, så han kommer nok med Charlotte, Julie og Marcus. Så skal vi bare rigtig hygge os igen igen.

Mit første efterår...
Efteråret er sat ind i Danmark, har jeg hørt mændene sige på tv. Det regner hele tiden og rusker i min barnevogn. Nogle gange er det rart at blive rusket i søvn - andre gange kan jeg slet ikke sove i den larm. Har været med mor, far, bedstemor, bedstefar og onkel Anders på ferie. Det var på Rhodos, og vejret var dejlig varmt. Jeg fik lov til at leve i bar numse, ble og en body - hele ugen. Kun en enkelt gang havde jeg fint tøj på, og det var på bedstefars fødselsdag. Han blev jo 50 år, og det var derfor vi var rejst til udlandet.

Jeg har stadig meget travlt med at lærer ting. Jeg kan næsten sidde selv. Derudover kan jeg rulle fra ryg til begge sider, og somme tider havner jeg på maven. Det er ikke altid lige sjovt, og jeg kan godt blive sur. Er ikke helt god til at komme tilbage på ryggen igen endnu. Men det kommer siger mor. Så er jeg begyndt at få lidt mere fast føde. Til middag spiser jeg grød og til aften spiser jeg kartoffelmos med gulerødder som er min livret. Jeg har et par gange også smagt frugtmos - men ved ikke rigtig hvad jeg skal synes om det. Jeg er en meget glad dreng, som vil opleve hele verden. Jeg har mange venner rundt omkring i hele Danmark, for alle synes jeg er så sød.

Jeg er en lille travl herre - så det bliver ikke så tit jeg får opdateret min hjemmeside. En gang om ugen mødes jeg jo med de andre i mødregruppen. Det er Gustav, Mattias, Filucca og Cecilie. Vi er alle fra den samme termin - men Mattias blev født for tidligt i Januar. Men vi er ellers lige født oven i hinanden. Og jeg er den yngste. Cecilie er min kæreste - selvom hun gerne vil hugge min sut. Men hun er så sød at se på. De andre er også ret spændende, og vi begynder at få noget mere glæde af hinanden. Det er dejligt. Så tirsdag aften er jeg med mor og far i dykkerklubben. Her skal far egentlig træne, men det bliver vidst mest ansigtsmusklerne han træner. Og jeg får lov at bade en time før de voksne skal træne. Bagefter er jeg bare helt færdig, for jeg svømmer bare rundt. Men jeg er ikke altid lige god til at falde i søvn - men finder ofte til drømmeland når vi kører hjem i bilen.

Længe siden...
Jeg har fået skrevet sidst. Men jeg har bare haft så travlt med alt det jeg har skullet lærer. Men jeg er super dygtig siger mor og far. Jeg griner med rigtig lyd, hvilket mor og far bare synes er supersødt. Så griner de også - og jeg griner mere. Så har jeg fundet både arme og ben. Kan nå mine tæer, men de er ikke så spændende som alt mit legetøj. Så leger ikke så tit med dem. De smager heller ikke specielt godt.
Så kan jeg jo ligge på maven og løfte hovedet højt. Det er god træning har de sagt på Kolding Sygehus. Jeg er også glad for at sidde at kigge. Skal jo helst have det hele med. Intet går mine store glugger forbi siger mor tit.

Min yndlingsbeskæftigelse her i sommervarmen har været at sidde i min skråstol og se tour de france. Det var bare spændende. Sikke mange flotte farve alle de forskellige holds dragter er. Det var heller ikke til at holde ud at være ude, når det var så varmt. Ikke så sjovt for en lille fyr som mig. Men jeg fik da lov at bade 2-3 gange dagligt. Lige noget jeg kan lide, Jeg er jo lidt af en vandhund.

Endelig helt rask...
Eller det kan man jo egentlig sige, jeg har været hele tiden. Men nu er alle svar kommet på alle prøver. Og der er som jeg jo forventede intet galt med mig. Det var en glædelig nyhed til mine stærkt bekymrede forældre. Sikke glade de blev. Havde jo egentlig prøvet at fortælle dem det hele tiden. Men tror ikke rigtigt de helt forstår alt jeg siger endnu. Men det lærer de jo nok.

MR-scanning...
Den 21 april kom så endelig dagen hvor jeg skulle i den dersens MR-scanner. Der er godt nok et kæmpe apparatur - og jeg var bare lille i den store maskine. Jeg klarede det ganske pænt, hvis jeg selv skal sige det. Far havde holdt mig vågen, selvom der vidst var ret svært. Jeg var bare så træt. Så fik jeg noget medicin, og en tår ved mor - og så var jeg bare så træt. Jeg var vågen indtil de havde lagt mig til rette i maskinen. Så blev øjnene bare så tørre, og jeg måtte bare lukke dem. Efter ca. 30 min. blev jeg vækket af nogle høje lyde. De var ikke så rare, men far hentede mig, og sagde jeg bare var så dygtig, og at de
var færdige. Så kunne jeg komme ud til mor igen. Det var bare sagen. Så gik turen hjem igen. I løbet af en uges tid vil mor og far så få beskeden fra sygehuset. Og så har de bestilt en cd-rom med billederne af min hjerne sammen med en beskrivelse fra lægerne - tænk sig, at man kan
det!

Fig. 1                                 Fig. 2                                Fig. 3

Fig. 1:

Her ses et tværsnit af mit hoved lige i midten. Ja selv min næse kom med på dette noget ellers mærkværdige billede. Man kan se hvor min rygmarv går ned i rygraden hvis du kigger godt efter.

Fig. 2:

På dette billede kan du se lidt af min hjerne og mine to øjenæbler. Man kan da ikke sige andet end at jeg har 2 øjne i hovedet.

Fig. 3:

Igen kan du se noget af mit videnscenter og mine tænder i overkæben. Man ser også tydeligt noget af mine øreflipper.

Kolding Neonatal P3...
Da jeg så ankommer til Kolding, starter hele postyret og jeg er sikker på, at de har tømt mig for store mængder af min helt egen kropsvæske. Og ved i hvad, jeg får det aldrig tilbage igen - men skidt jeg laver bare noget nyt.

Kirsten, Mette, Annette og alle de andre...
I Kolding er de bare totalt søde, og de forklare og er der hele tiden for mig, min mor og far. Hele afdelingen er til for mig - sådan føles det i hvert fald for mig. Nej, hvor er de bare søde. De skal alle have et kæmpe kys fra mig. De arbejder i 3 hold for at passe mig og alle de andre babyer, der ligger omkring mig.

Jeg er bestemt den største, for det er jo på Neonatalafdelingen jeg har til huse. Afdelingen for for tidligt fødte. Jeg håber aldrig, at de vil glemme mig, for jeg er sikker på at min mor og far vil fortælle om dem alle, når jeg bliver stor nok til at jeg kan huske det. De har taget nogle billeder af noget af personalet og det er bestemt nogle af de rareste mennesker, jeg har mødt endnu.

Kolding & Horsens Sygehus...
På Kolding sygehus er der et personale, man aldrig glemmer. Ja, faktisk er der den samme type af personale på Horsens sygehus, så dette jeg beretter om nu er gældende for begge afdelinger, hvor jeg har været.

Dem, som var der...
Det må have været hårdt for mine forældre. Men heldigvis har noget af familien og vennerne været der i den svære stund, hvor de havde allermest brug for det. Den hjælp og støtte, de har fået vil komme de hjælpende igen, er jeg sikker på. Jeg takker i hvert fald mange gange, de som har hjulpet mine forældre over denne svære tid...

Og til de som ikke var der. Tja, dem kan vi jo lade stå hen i det uvisse... Nu er der forhåbentlig ikke nogle af jer, der skal føle jer stødt, for der er jo for de flestes vedkommende en logisk forklaring på, at I ikke har kunnet være der for mor og far.

I har jo simpelthen ikke fået noget at vide om, at vi var kommet til Kolding. Ja og nogle af jer ved vel ikke engang at jeg er blevet født endnu. Bare fordi at far ikke kunne finde ud af at sende alle de Sms beskeder rigtigt af sted. Det undskylder han helt sikker mange gange.

Jeg har snydt dem alle...
Alle de tests, der er lavet på mig, har jeg snydt. Der har intet unormalt været at finde. Alt ser ud som det skal. Det har dog ikke forhindret mine forældre i at være helt ud af den af bare ængstelse.

De mange tests...
Jeg er nok en af de få personer i verden, der har fået taget så mange tests, inden for de første levedøgn. Ja, det håber jeg da i hvert fald. For det ville da være synd, hvis det skulle gå ud over andre små søde nyfødte babyer. Jeg ville ikke kunne bruges til vandbeholder, da alt vandet ville sive ud af de mange testhuller.

Intet galt...
Efter 2 dejlige dage med mine forældre og andre besøgende, gik det pludseligt galt. Eller noget så i hvert fald ud til at være galt. Jeg røg med ambulancen til Kolding sygehus, og mor og far måtte kører i deres egen bil. Men ingen har indtil nu kunne finde ud af, hvad der var galt. Og jeg tror ærlig talt heller ikke, at de gør det. For jeg er da bare helt perfekt...

Falck...
Jeg blev transporteret i en flot ambulance uden udrykning. Sej tur! Jeg havde min helt egen læge med + to søde falckmænd, der skulle styre alle knapperne i ambulancen.

Så blev det min tur...
Da det så blev min tur til at lave lidt ravage i det hele skulle jeg så en smut tur til Kolding, for at de kunne tjekke mig i Hoved og r.. ;o)

Den dejlige studerende...
En sød jordemoderstuderende skulle pleje og passe mig så godt hun kunne, og det gjorde hun til UG. Hun hørte til på patienthotellet, og det var bare et dejligt sted at være. Så hende vil jeg også give et stort kys.

De rolige jordemødre...
Der skulle hele 2 jordemødre og sygehjælpere til før jeg kom til denne verden. Men alle der hjalp skal have et stort kys fra mig. De har bragt mig til verden i en
" rasende fart ". Ja, hvis du spørger mine forældre vil de nok sige noget helt andet, men jeg synes nu det gik stærkt - da jeg først kom ud i kulden på en kold og regnfuld dag. Ja, så var livet altså startet for mig, og der gik da heller ikke lang tid før jeg "bare" blev et nummer i Danmark. 270306-xxxx blev så mit nummer og det er der nok mange, der kan få meget ud af. Men det kan jeg nu ikke. Så videre her fra.

Ting, går ikke altid lige som man havde planlagt det. Og somme tider ser ikke alting ud som det burde. Somme tider kan der ligge noget at lure under overfladen - men svaret kan være meget svært at finde. Og for mig Christian, er det lige sådan det ser ud lige nu. Men nu i gang med min historie...
 

Copyright & Webdesign by Varberg